Om udvalg

Bliv frivillig og vær med til at gøre en forskel

I Isenvad er vi stolte af vores stærke fællesskab. Vi mødes om sport, arrangementer og gode oplevelser, drevet af frivillige kræfter og lysten til at skabe liv i byen. Det er de frivillige ildsjæle, der holder hjulene i gang og sørger for, at vi fortsat har noget at samles om.

Og nu er det blevet endnu lettere at bakke op.

Du kan nemlig tilmelde dig et eller flere af IBIF’s udvalg og være med til at gøre alle de gode initiativer til virkelighed.


Aktiviteter
Der er i øjeblikket ingen fremtidige aktiviteter

Hvad er et udvalg?


Vi har gjort op med idéen om, at frivillighed skal være et stort ansvar på få skuldre. I stedet arbejder vi med ad hoc-udvalg og teams, hvor du kan byde ind på dét, du har lyst til. Hvert udvalg koncentrerer sig om ét arrangement eller ét arbejdsområde. Ved at sætte det frivillige arbejde i system, bliver det lettere at melde til og fra, så det stemmer overens med familiekalenderen og hverdagen generelt. Det kan virke selvmodsigende, men den er god nok: Med strukturen kommer mere fleksibilitet, der gør det lettere at være frivillig.


Hvorfor blive frivillig?


Fordi det er hyggeligt. Fordi det gør en forskel. Og fordi det styrker det fællesskab, vi alle er en del af.

Når du giver lidt af din tid, bidrager du ikke kun til noget meningsfuldt. Du er i godt selskab med andre lokale, hvor I sammen har mulighed for at sætte præg på det, der sker i vores by.


Hvordan bliver jeg frivillig?


Det er nemt!

Uanset om du vil bage en kage, handle ind til fællesspisning, stå i bod, sætte stole op, opdatere Facebook eller bare være en del af planlægningen – så er der brug for dig.

Vi værdsætter al slags hjælp – for sammen kan vi mere.


Læs mere under hvert udvalg og se, hvordan du melder dig til.

Vi glæder os til at have dig med!


Spørgsmål vedr. udvalg?

Er du interesseret i at høre mere om udvalg eller har du spørgsmål, skal du være velkommen til at kontakte os via nedenstående formular. Så vender vi tilbage snarest muligt.

Seneste nyheder

Der er i øjeblikket ingen aktuelle nyheder