Her i Isenvad står fællesskabet stærkt. Vi mødes om sport, arrangementer og gode oplevelser drevet af frivillige kræfter og lysten til at skabe liv i byen.
Her på hjemmesiden kan du læse om vores aktiviteter, se hvad der sker i kalenderen og finde information om hold og tilmelde dig.
Vi lægger løbende nyheder og arrangementer op her på siden. Du kan blandt andet se frem til bålhygge til Sankt Hans, Mudrace, Bagagerumsmarken og godt selskab til Festivad og lys i de mørke vintermåneder, når vi sammen tænder juletræet. Følg også vores Facebookside, som vi løbende opdaterer.
Der er altid noget at glæde sig til i Isenvad.
I Isenvad er vi stolte af vores fællesskab på tværs af interesser og aldersgrupper - og det kan vi særligt takke alle vores frivillige for. Med de nye udvalg har du mulighed for at blive frivillig, og du behøver ikke binde dig for en hel sæson for at gøre en forskel.
Tag fat i os, hvis du er nysgerrig på, hvordan du kan hjælpe til i et af vores mange stærke udvalg.
Vi kan ikke komme uden om at vores foreningsliv er stærkt hjulpet på vej af lokale sponsorer. Og nu får vores sponsorer endnu en mulighed - reklamer her på IBIF's hjemmeside. IBIF.dk bliver hovedplatformen for lokale aktiviteter og tilmeldinger.
Bliv set af lokale kunder, når de tilmelder sig fodbold eller Festivad. Skriv til kontakt@IBIF.dk og hør mere i dag.
Ris, ros, forslag eller spørgsmål? Skriv til os, så tager vi din mail med til næste bestyrelsesmøde.